International opkrævn.

International opkrævning

Når virksomheden opkræver kunder i udlandet, er det et EU-krav, at du oplyser virksomhedens IBAN konto nr. og SWIFT-code på fakturaen. På den måde kan du modtage sikre betalinger fra udlandet direkte til den konto, du har angivet.

  • Betalingsinstruks

Vi anbefaler, at følgende tekst anføres på faktura eller lignende "Please transfer the invoice amount to our account (IBAN-nr.) with Beneficiary bank JUTBDK21.

  • SEPA (Single Euro Payment Area)

Med SEPA Direct Debit har du mulighed for, at opkræve kunder i euro på en nem og ensartet måde på tværs af landegrænser. Formålet med SEPA er at fremme konkurrencen og skabe mere effektive betalingssystemer i Europa. Det vil skabe fordele for forbrugere og virksomheder i Europa.

  • SEPA Direct Debit

SEPA Direct Debit er til virksomheder, der har tæt og regelmæssig samhandel med sine erhvervs- og/eller privatkunder i euro. Løsningen kan sammenlignes lidt med det danske Betalingsservice og LeverandørService. Når virksomheden benytter SEPA Direct Debit, bliver kunders køb automatisk trukket fra deres konto og overført til virksomhedens konto. Det kræver blot kundens accept via en betalingsaftale. Virksomheden kan opkræve sit tilgodehavende fra dag til dag. SEPA Direct Debit kan bruges til at opkræve kunder i hele SEPA-området - også danske kunder.
Læs mere om SEPA Direct Debit her
 

Sådan gør du

  1. Udfyld SEPA Direct Debit kreditoraftale her
  2. Aftalen underskrives af dig og Jutlander Bank og sendes til Nets
  3. Indgå betalingsaftaler med dine kunder