PSD2 - kort fortalt
PSD2 (Revised Payment Service Directive) omhandler betalingstjenester og blandt andet har til formål at:
- skabe et betalingsmiljø med høj konkurrence, innovation og sikkerhed til gavn for alle interessenter
- hjælpe rammeværket for betalinger til bedre at opfylde stigende krav til et effektivt europæisk betalingsmarked
- fastsætte tidssvarende EU-regler for betalingstjenester
I Jutlander Bank er vi åbne for de nye muligheder, og ser det som potentiale for at udvikle nye finansielle services til glæde og gavn for bankens kunder.
TPP - sådan gør du
Med PSD2 åbnes mulighed for, at tredjepartsleverandører (de såkaldte TPP'er) kan få adgang til oplysninger om betalingskonti og betalingstjenester.
I Jutlander Bank har vi i samarbejde med bankens datacentral, SDC, et open banking miljø, som TPP'er er velkommen til at søge adgang til.
Går du i overvejelser om det, vil vi opfordre dig til at kontakte os først pr. email: jutlander@jutlander.dk - vi hører gerne om dine ideer og planer.
Du skal ifølge loven godkendes af det danske Finanstilsyn, for at der kan gives dig adgang til betalingskonti - og tjenester. Du kan søge om adgang på siden: Finanstilsynet
På siden http://sdcinfo.dk/tpp/ finder du beskrivelser af adgangsprocesser for derefter at kunne anvende testsystemet, dokumentation og adgang til produktionssystemet. Der er desuden FAQ og kontakt til supportfunktionen.