Leasing af firmabiler giver virksomhederne luft i budgettet

Leasing af firmabiler giver virksomheder luft i budgettet

Tre ud af fire danske firmabiler er leaset, og det er der god grund til. Virksomheder kan nemlig hente værdifulde fordele ved at lease frem for at købe.

En af de virksomhedsejere, der foretrækker at lease sine erhvervsbiler, er Steen Lihme fra DPL Entreprise i Randers, som installerer og renoverer fjernvarmeanlæg.

Februar 2017

Der har været turbo på væksten inden for leasing af erhvervsbiler de seneste år. Mens danske virksomheder i 2007 leasede og købte stort set lige mange biler, ser det helt anderledes ud i dag. I både 2014 og 2015 blev der nemlig leaset 2,5 erhvervsbiler, hver gang der blev købt en.

Og trykket på vækstspeederen er endnu ikke lettet. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at danske virksomheder i 2016 leasede 2,7 erhvervsbiler, hver gang de købte en.

”Ved at lease omdannes en stor købsomkostning til overkommelige, månedlige leasingafgifter, som ikke belaster virksomhedens likviditet,” forklarer Lars Nørby Rasmussen, erhvervsdirektør i Jutlander Bank, som sidste år etablerede Jutlander Leasing.

Han pointerer, at det også har stor betydning, at leasingselskaberne kan opnå flåderabat, fordi de køber mange biler ad gangen, og at bilerne derfor ofte er billigere at lease end at købe.

Spar på moms og registreringsafgift

Derudover er der en række moms- og skattefordele ved leasing, som bilkøbere ikke får.

”Leasingselskaber kan nøjes med at betale forholdsmæssig registreringsafgift i brugsperioden, hvilken er den største fordel ved leasing af biler på hvide plader,” siger Lars Nørby Rasmussen.

Forholdsmæssig registreringsafgift betyder, at leasingselskaberne ikke betaler registreringsafgiften på én gang – som bilkøbere gør – men i små månedlige rater.

Der er heller ingen momsudbetaling ved leasing af firmabiler. Ved bilkøb må virksomheden selv finansiere de 25 procent i moms, indtil beløbet refunderes fra SKAT. Når virksomheden leaser, bliver momsen derimod delt op i rater, som fordeles ud over leasingperioden. Desuden kan momsregistrerede virksomheder få et delvist momsfradrag ved leasing af firmabiler. Det kræver dog, at bilen skal leases i en sammenhængende periode på mindst seks måneder, og at firmakørsel udgør mindst 10 procent af den samlede kørsel. Momsfradragets størrelse udregnes ud fra bilens registreringsafgift.

Endelig er der ingen pant og stempelafgifter på leasingkontrakter. Her betales et dokumentoprettelsesgebyr, som typisk er langt billigere.

”Tilsammen giver det en stor økonomisk fordel, som øger virksomheders muligheder for at udvikle deres kerneforretning og skabe vækst i stedet for at binde likviditet i køretøjer,” siger Lars Nørby Rasmussen.

”Ved at lease omdannes en stor købsomkostning til overkommelige, månedlige leasingafgifter, som ikke belaster virksomhedens likviditet,” forklarer Lars Nørby Rasmussen, erhvervsdirektør i Jutlander Bank, som sidste år etablerede Jutlander Leasing.

 

Leasing gav likviditet til vækst

En af de virksomhedsejere, der foretrækker at lease sine erhvervsbiler, er Steen Lihme fra DPL Entreprise i Randers, som installerer og renoverer fjernvarmeanlæg. 

”Vi har altid leaset vores vognpark. Fordi priserne er konkurrencedygtige, og fordi det belaster virksomhedens likviditet mindre. Det har været en medvirkende årsag til, at vi kunne ekspandere markant sidste år,” siger adm. direktør Steen Lihme.

I 2016 fordoblede DPL Entreprise både mandskabsstyrke og vognpark, så virksomheden nu råder over 11 biler, der alle er leaset. 

”Når man vækster, har man i forvejen en hel del udgifter, inden man kan sende faktura til de nye kunder, og det styrkede helt sikkert vores muligheder for at vækste, at bilerne ikke belastede vores likviditet,” lyder det fra Steen Lihme, der regner med at lease yderligere to varevogne i den nærmeste fremtid.

”Hos Jutlander Leasing har vi den fordel, at vi altid kan komme ud af kontrakten før tid, hvis konjunkturen skulle ændre sig, eller hvis vi har behov for at skifte til en anden bilmodel. Det giver stor fleksibilitet og økonomisk sikkerhed,” fastslår Steen Lihme, der ikke kan forestille sig nogensinde at købe en firmabil.

Enorm vækst inden for leasing

Han er langt fra alene om sin begejstring for leasingbiler. Tallene fra Danmarks Statistik viser, at der på blot to år fra 2014 til 2016 er sket en stigning inden for leasing af erhvervsbiler på 32 procent.

”Det er blevet meget almindeligt for erhvervsdrivende at bruge leasing, og der er ingen tvivl om, at de mange økonomiske fordele har haft afgørende betydning for den udvikling,” siger Lars Nørby Rasmussen. 

I alt blev der i 2016 købte danske virksomheder 25.047 biler, mens der blev indgået leasingkontrakt på 66.853 erhvervsbiler.

 

6 GRUNDE TIL AT VÆLGE LEASING:
  1. Ved at lease frigøres kapital, der kan bruges til at skabe nye forretninger (likviditeten bliver i din virksomhed).
  2. Mulighed for kun at betale registreringsafgift for den periode, bilen leases.
  3. Du kan trække hele leasingydelsen fra i skat.
  4. Der er ingen tinglysnings- eller stempelafgifter.
  5. Der er ingen momsudlæg ved anskaffelse
    · momsen fordeles over hele leasingperioden
    · ingen finansiering af momsudlæg (hovedstol = varens pris uden moms)
  6. Fleksibel finansieringsform med mulighed for
    · udskiftning af udstyret
    · fast månedlig ydelse

Kilde: Jutlander Leasing