Jutlander Leasing

Erhvervsleasing i Jutlander Bank

En alternativ finansieringsform til Jutlander Banks erhvervskunder.

”Hvad skal jeg dog med leasing?”

”Hvad er der galt med at finansiere mine maskiner og køretøjer på den gode, gammeldags måde i mit pengeinstitut?”

Sådan lyder to meget almindelige indvendinger, når Jutlander Banks erhvervsrådgivere nævner den alternative finansieringsform, som banken nu kan tilbyde sine erhvervskunder.

Der er intet galt med de gode, gammeldags finansieringsformer.
Men det er heller ikke klogt at afvise alt nyt pr. automatik.

Når vi sætter os sammen med en af vores kunder og med konkrete eksempler viser, hvordan en finansiering også kan skrues sammen ved hjælp af leasing, så sker det ofte, at interessen stiger hos kunden.

Det er kombinationen af reglerne for moms og skat,  pant og stempelafgifter og - for bilers vedkommende - forholdsmæssig registreringsafgift og flåderabatter, der gør, at leasing kan være en attraktiv løsning.

Og som kunde i Jutlander Bank kan du regne med stor fleksibilitet hos Jutlander Leasing, hvis du ønsker at udtræde af en leasingaftale tidligere end oprindeligt aftalt. 

Næste gang, du står over for at skulle investere i køretøjer eller maskiner, synes jeg, du bør få et alternativt tilbud fra Jutlander Leasing.

Vi er der for dig!

Med venlig hilsen

Lars Nørby Rasmussen, Erhvervsdirektør

 

6 grunde til at vælge leasing:

 

  • Frigør kapital, der kan bruges til at skabe nye forretninger (likviditeten bliver i din virksomhed)
     

  • Mulighed for kun at betale registreringsafgift for 
    den periode, bilen leases.
     

  • Du kan trække hele leasingydelsen fra i skat. 
     

  • Der er ingen tinglysnings- eller stempelafgifter.
     

  • Der er ingen momsudlæg ved anskaffelse
    - momsen fordeles over hele leasingperioden
    - ingen finansiering af momsudlæg (hovedstol = varens pris uden moms)
     

  • Fleksibel finansieringsform med mulighed for
    - sæsonbetaling
    - udskiftning af udstyret
    - fast månedlig ydelse