Lokale rødder

”Substral” til vores lokale rødder

Overskud sendes tilbage til de lokalsamfund, hvor pengene er tjent.

Jutlander Bank har omkring 28.000 ejere. Det er bankens aktionærer. Langt de fleste af dem ejer blot en lille portion aktier.

Der er to undtagelser. Nemlig to sparekassefonde, som tilsammen ejer to tredjedele af bankens aktier.

Det betyder, at når banken udbetaler udbytte til sine aktionærer, så går to tredjedele af udbyttet til de to fonde.

Hvad bruger de så pengene til?

Til at dele ud af til almennyttige og velgørende formål i de områder, hvor banken har sine afdelinger.

Det kan være idrætsklubber, kulturelle foreninger, forsamlingshuse eller grupper af mennesker, der har fået en god idé til at styrke deres lokalområde, men mangler penge til at realisere deres idé.

Og pengene kommer lokalsamfundet til gode mere end én gang. Takket være en donation fra en af fondene kan for eksempel et forsamlingshus få nyt tag på. Det er godt for brugerne af huset. Men det skaber samtidig ekstra omsætning hos den lokale tømrer, der skal lægge taget på.

Ved udgangen af 2018 havde de to fonde uddelt mere end 34 millioner kroner, siden Jutlander Bank blev skabt ved fusionen mellem Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro i 2014.

Så det er ikke småpenge, der vender tilbage de lokalsamfund, hvor Jutlander bank tjener sine penge som ”substral” til vores lokale rødder.

 

Du kan læse mere om fondene her:

Fonden for Sparekassen Himmerland

Sparekassen Hobro Fonden

 

Kontakt os

 

Er du privat- eller erhvervskunde?

Kunne du være interesseret i at samle alle dine bankforretninger hos Jutlander Bank?

 

 

s
Vi takker for din henvendelse

Du vil høre fra os snarest.

×