Sparekassen Danmark

En stærk sparekasse klar til fremtidens udfordringer

Sparekassen Danmark bliver Danmarks største og mest solide garantsparekasse. En position, som vil komme både kunder og lokalsamfund til gavn.

Formålet med fusionen har været at skabe et solidt og stærkt pengeinstitut, der er godt rustet til at kunne imødekomme fremtidige lov- og sektorkrav – og til fortsat at kunne tilbyde vores privat- og erhvervskunder god service og konkurrencedygtige produkter.

I Sparekassen Danmark får vi endnu ”stærkere skuldre til at bære”, så vi undgår at skulle gå på kompromis med vores vigtigste fokus: vores kunder.

En lokal og tilgængelig sparekasse
Selvom vi nu bliver Danmarks største garantsparekasse, kommer det ikke til at ændre ved vores grundlæggende værdier.

Vi vil fortsat være en personlig og lokalt engageret samarbejdspartner, der altid giver dig individuel og kompetent rådgivning om dine økonomiske muligheder – præcis som du kender det fra Jutlander Bank i dag.

Vores tilgængelighed har været én af vores klare forcer – og det fortsætter vi med. Samtidig mener vi, at beslutningskompetence og korte svartider er et must. Det kan du også fortsat regne med hos os.

Vi er til for dig
Som kunde i Sparekassen Danmark kan du også se frem til en bedre kundeoplevelse, da fusionen giver os økonomisk styrke til bl.a. at udvikle bedre kundevendte løsninger, som konkret hjælper dig i din hverdag. Det kan være bedre selvbetjeningsløsninger, mere overskuelighed og mere målrettet kommunikation.

Sidst, men ikke mindst betyder vores nye ejerstruktur som garantsparekasse, at der ikke er nogen ejere, som forventer at få udbetalt et overskud. Det vil sige, at vi ikke arbejder for at udbetale penge til aktionærer. Derimod arbejder vi for dig og alle vores andre kunder.

Det er derfor forventningen, at Sparekassen Danmarks fonde årligt skal kunne udbetale omkring 100 millioner kroner til almennyttige og velgørende formål til udvikling af vores lokalsamfund.

Hvad så nu? 
Får jeg ny rådgiver? Hvad sker der med mine betalingskort? Og kan jeg fortsat benytte Jutlander Banks net- og mobilbank? Det er måske spørgsmål som disse, du sidder med, efter at Sparekassen Danmark nu er en realitet.

Find svar i vores FAQ til kunder her