Finansbachelor

Finansbachelor

I Jutlander Bank har vi gode erfaringer med finansbachelorer-praktikanter, og vi har hvert år et antal praktikpladser at tilbyde.

Som led i uddannelsen som finansbachelor er der indlagt et 5 måneders praktikophold i en virksomhed. 

Som praktikant i Jutlander Bank får du indblik i, hvordan den teoretiske viden, du har tilegnet dig på studiet, kan omsættes til rådgivning af bankens kunder.

Gør du det godt under praktikopholdet, vil der i mange tilfælde være mulighed for efterfølgende ansættelse som studiemedhjælper og senere som finanstrainee, samtidig med, at du videreuddanner dig.

Under praktikopholdet og den efterfølgende periode som trainee, vil du være tilknyttet en mentor, der sammen med dine øvrige kolleger vil bidrage til din udvikling.

Efter at have afsluttet uddannelsen som finanstrainee, forventer vi at du har mod på at fortsætte med uddannelsen "Den Kompetente Rådgiver" og måske også HD 2. del, afhængig af i hvilken retning, du ønsker at fortsætte din udvikling og karriere i Jutlander Bank.

Hvis du tænker, at Jutlander Bank er den rigtige ramme om din karriere, og kan du se dig selv som en vigtig brik i bankens vision om at blive Danmarks mest personlige og tilgængelige bank, så sender du din ansøgning til:

          HR-konsulent Helle Bauer

          hb@jutlander.dk

Vi udvælger typisk vores praktikanter i løbet af januar/februar måned.

Med afsæt i, hvor mange vi kan tilbyde en praktikplads og hvor disse pladser er placeret I landet, kalder vi dig til samtale, hvis din ansøgning har overbevist os om, at du kunne være vores nye praktikant - og på sigt måske også vores fremtidige medarbejder.

Til samtalen deltager typisk en HR-konsulent og lederen af den pågældende afdeling.