Elbil - for og imod

Det skal du overveje, inden du køber bil

16-09-2020 10:45:00

Selvom markedet for el- og hybridbiler udvikler sig med lynets hast, er de klimavenlige modeller ikke nødvendigvis en mulighed for alle (endnu). Her får du vores anbefalinger til, hvordan du sporer dig ind på, hvilken bil der er den bedste for dig.

 

Elbil eller ej? Det er formentlig et spørgsmål, som flere og flere bilkøbere stiller sig selv i deres søgen efter en ny bil. For elbiler fås efterhånden i prisklasser, hvor mange kan være med, samtidig med at de fleste banker er begyndt at tilbyde attraktive lånemuligheder til finansiering af klimavenlige biler.

Men hvordan finder du så ud af, hvilken bil der er den oplagte for dig? Her får du vores tre bud på, hvad du kan overveje:

1. Dit økonomiske råderum
Få beregnet, hvad din økonomi kan bære, inden du bevæger dig ud på bilmarkedet.

2. Dit kørselsbehov
Spørg dig selv, hvor langt og hvor ofte du har brug for at køre i dagligdagen.

3. Dit miljøengagement
Overvej, hvor vigtigt det er for dig at mindske dit klimaaftryk gennem din bilkørsel.

Ønsker du at få et tilbud på bilfinansiering? Klik her


Ikke oplagt for alle

Interessen for den grønne omstilling er også nået til Jutlander Bank, hvor vi netop har lanceret Jutlander Billån El-Hybrid: Et grønt billån, som gør det billigere for vores kunder at investere i en el- eller plug-in hybridbil – uanset om den er ny eller brugt.

Selv med renterabat på bilfinansieringen er de klimavenlige biler dog ikke en oplagt mulighed for alle (endnu). Derfor tilbyder vi også fortsat en fornuftig rente på vores almindelige billån til finansiering af benzin- og dieselbiler. Det fortæller Per Sønderup, der er ordførende direktør i Jutlander Bank.  

”Når vi tilbyder attraktive lånemuligheder til finansiering af el- og plug-in hybridbiler, er det, fordi vi gerne vil bidrage til, at verden bliver flyttet i en mere bæredygtig retning. Omvendt er vi dog også godt klar over, at vi også har mange kunder, for hvem det kan være vanskeligt at få hverdagen til at hænge sammen med en el- eller plug-in hybridbil, der kræver daglige opladninger. Derfor har vi også fortsat gode tilbud til kunder, der har behov for at fortsætte med at køre på benzin og diesel,” siger han.


Ønsker du at få et tilbud på bilfinansiering? Klik her


Vurdér dine behov

Når du skal finde din fremtidige bil, anbefaler vi først og fremmest, at du vælger en bil, der matcher dit kørselsbehov og dit behov for at bidrage til denne grønne omstilling ikke mindst.

Den anbefaling bliver bakket op af FDM, der i en sammenligning af fem mellemklassebiler med hver sin teknologi konkluderer, at prisforskellene på at køre i en el-, benzin-, diesel-, hybrid- eller plug-in hybridbil er forholdsvis beskedne – se sammenligningen her.

Spørg derfor dig selv, hvor langt og hvor ofte du kører til daglig. Tilbagelægger du mange kilometer på motorvej på daglig basis, vil du formentlig ikke kunne nøjes med den rækkevidde, der er til rådighed i en el- og hybridbil. Særligt ikke om vinteren, hvor rækkevidden i de klimavenlige biler typisk er kortere. Samtidig kan der måske også være nogle logistiske udfordringer forbundet med at få ladt bilen op i løbet af dagen.

Med en elbil eller en plug-in hybridbil får du til gengæld adgang til en række særlige parkeringspladser i det offentlige rum, hvilket kan være en fordel i landets større byer, hvor det kan være svært at finde parkering.

Få andre øjne på

Udover dit kørselsbehov og din kærlighed til klimaet afhænger dit bilvalg også af en tredje væsentlig faktor, nemlig din økonomi. Selvom el- og plug-in hybridbiler efterhånden fås helt ned i omegnen af 200.000 kr. og har lavere driftsomkostninger og nu også finansieringsmuligheder end benzin- og dieselbiler i samme bilklasse, er de klimavenlige modeller stadig dyrere at anskaffe end konventionelle biler.

Derudover er der noget, der tyder på, at du som ejer af en elbil må forvente et højere værditab sammenlignet med at eje en konventionel bil. Blandt andet fordi markedet for elbiler lige nu undergår en rivende udvikling. Om det er tilfældet, må tiden vise.

Uanset hvilken biltype du har udset dig, anbefaler vi, at du får beregnet, hvor højt du beløbsmæssigt kan stile, inden du bevæger dig ud på bilmarkedet. Selvom dit hjerte måske banker indædt for den grønne omstilling, er der ikke meget ved at stå tilbage med en restgæld, når bilen for længst er kørt til skrot. Det kender vi heldigvis flere, der kan hjælpe dig med at regne på.

Ønsker du at få et tilbud på bilfinansiering? Klik her