NemID Nøgleapp

NemID er blevet en app

18-06-2018 09:46:00

Nu kan du slippe for besværet med at finde nøglekortet frem,  når du skal lave en betaling. Det eksisterende nøglekort har fået et supplement i form af en NemID nøgleapp. Med nøgleappen får du nu NemID direkte på din smartphone, computer eller tablet.

Den nye NemID nøgleapp bruger du til at godkende NemID-transaktioner der, hvor du ellers ville anvende det fysiske nøglekort, f.eks. i Netbank, E-boks eller på Borger.dk.

NemID nøgleapp er et nemt, sikkert og bekvemt supplement til nøglekortet. 

For at logge ind på appen benytter du en firecifret kode eller fingeraftryksgenkendelse.

Når du logger ind eller skal lave en betaling, får du en meddelelse fra nøgleappen. Den trykker du på, og logger ind med dit fingeraftyk eller personlig kode. Herefter godkender du anmodningen med et swipe, ligesom du kender det fra MobilePay. 

Fordele ved NemID nøgleapp

  • Nøgleappen er ikke afhængig af et bestemt antal nøgler. Du skal derfor aldrig vente på at få tilsendt et nyt nøglekort. 
  • Du kan bruge nøgleappen på op til tre enheder. F.eks. på din smartphone, tablet og computer.
  • Du har altid NemID ved hånden. 
  • Det er ligeså sikkert at bruge nøgleappen som nøglekortet. 
  • Du godkender et køb/eller et login med NemID i form af et swipe i appen. Derfor er du ikke afhængig af indtastning af en nøgle. 
  • Foretrækker du det, kan du stadig bruge nøglekortet. 

Download NemID nøgleappen via Google Play eller App Store. Søg efter NemID nøgleapp.