Bankens historie

Fra 1851 til 2014

Sparekassen Hobro gennem næsten 163 år - kort fortalt.

1851

 

Sparekassen stiftes

 

Det var byens praktiserende læge Frederik Ferdinand Ulrich, som var drivkraften bag stiftelsen af en sparekasse i Hobro.

Ulrich, der var kommet fra København til Hobro 10 år tidligere, samlede en kreds af fremsynede borgere omkring sig, og lørdag den 8. marts 1851 åbnede de "Spare- og Laanekassen for Hobro & Omegn".

Den begyndte under meget beskedne forhold i en enkelt stue i en ejendom på Store Torv, ejet af en af stifterne, kæmner N. H. Kehlet.

Formålet med sparekassen var på den ene side at opmuntre småkårsfolk til at spare op, så de havde noget at stå imod med i dårlige tider - og på den anden side at udlåne de opsparede midler for at stimulere den økonomiske fremgang i lokalområdet.

1861

Flyttedag

Det viste sig, at både byens og omegnens borgere snart begyndte at støtte op om sparekassen, og efter 10 år var Kehlets stue blevet for lille til at tage imod kunderne.

Sparekassen flyttede over gangen og ind i to stuer, der blev særligt indrettet til sparekassebrug - den ene som venteværelse, den anden som kontor.

 

 

 

  

1884

Sparekassen bygger sit hovedkontor

I 1883 erkendte sparekassens bestyrelse, at de lejede lokaler var blevet for snævre.

Bestyrelsen besluttede at lade opføre en ny bygning til sparekassen. Den skulle ligge på den østlige side af Store Torv, hvor der tidligere lå en kommuneskole, som imidlertid var nedbrændt.

I november 1883 gennemførtes der licitation over byggeriet, i maj 1884 var byggeriet klar til rejsegilde, og 4. november 1884 kunne bestyrelsen holde sit første møde i det nye hovedkontor.

Byggeprisen blev på 35.000 kroner.

1901

50 års jubilæum

I anledning af sparekassens 50 års jubilæum blev der udgivet et jubilæumsskrift, som slutter med disse ord:

"Store begivenheder har ikke sat deres spor på sparekassens udvikling, der er foregået jævnt og roligt."

"De sidste år har i økonomisk henseende været vanskelige for befolkningen, og derigennem for sparekasserne."

"Under disse forhold er der dobbelt grund til at glæde sig over det solide grundlag for kassens fremtidige beståen, som de mange års arbejde har tilvejebragt, og i tillid til hvilket sparekassen forhåbentlig med god fortrøstning vil kunne se fremtiden i møde."

Disse ord er igen gyldige - mere end 110 år senere.

1925

Indskyderne bliver mere velhavende

Ved sparekassens 75 års jubilæum havde sparekassens indlån netop passeret 10 millioner kroner.

Det var et udtryk for, at indskyderne var blevet mere velhavende.

I 1905 havde indskyderne i gennemsnit en saldo på 650 kroner.

I 1925 var det gennemsnitlige indestående steget til 1400 kroner.  

1940-1945

Nervøsitet, men vækst

Straks efter at Danmark var blevet besat i 1940, hævede mange af sparerne store dele af deres indestående, og sparekassens indlån faldt.

I den første måned efter 9. april satte 356 kunder tilsammen 170.000 kroner ind - men i samme periode var der 1.286 kunder, som trak i alt 290.000 kroner ud.

Men i de følgende besættelsesår vendte billedet, og indlånskapitalen voksede i løbet af de fem onde år med 8,5 millioner kroner til 19,1 millioner kroner pr. 31. marts 1945.

1951

Efterkrigstid

Allerede i 1946 stod det klart, at væksten nødvendiggjorde en udvidelse af lokalerne på Store Torv.

Antallet af ekspeditioner var stigende, og antallet af medarbejdere var nu steget til 9.

Sparekassens oprettede en byggefond, hvortil der blev indskudt 50.000 kroner om året de følgende år, og i 1947 købte sparekassen naboejendommen Adelgade 25, hvor man planlagde at indrette kontorer.

Ved sparekassens 100 års jubilæum i 1951 var man nået langt med byggeplanerne, men projektet var ikke gået i gang endnu.

1951-1976

Sparekassen vokser ud i oplandet

Mellem sit 100 års og 125 års jubilæum fik sparekassen sine første afdelinger i Hobros opland, enten ved sammenslutning med andre sparekasser eller ved oprettelse af nye afdelinger.

Sparekassen fik i denne periode kontorer eller afdelinger i Doense, Lindum, Nørager, Onsild, Ravnkilde, Vorning, Rørbæk, Valsgård og Klejtrup.

Imidlertid er tiden løbet fra, at pengeinstitutter har afdelinger i de helt små landsbyer, så af de ovenstående afdelinger er det kun Nørager, Ravnkilde og Klejtrup, der stadig eksisterer.

1973

Sammenlægning

I 1951 var der over 500 selvstændige sparekasser i Danmark, men i 1960'erne skete der mange sammenlægninger af sparekasser.

Fra 1957 til 1967 forsvandt 92 selvstændige sparekasser.

Også i Hobro begyndte man at diskutere en sammenlægning mellem Spare- og Laanekassen for Hobro & Omegn og konkurrenten, Landbosparekassen for Hobro & Omegn, der havde til huse i Adelgade 44.

Drøftelserne var allerede begyndt i 1971, men først i april 1973 blev sammenlægningen en realitet under navnet Sparekassen Hobro.

Baggrunden for sammenlægningen var dels ny lovgivning, der fastsatte nye rammer for ledelsen af sparekasserne.

Men også den rivende industrielle udvikling var medvirkende årsag til sammenlægningen. Skulle de to lokale sparekasser kunne gøre sig gældende, var det nødvendigt med et større kapitalgrundlag, end de havde hver især.

Sammenslutningen af de to Hobro-sparekasser skete på fuldstændig lige vilkår, idet begge sparekassers kapitaler i sin helhed indgik i den nye sparekasse.

Den nye sparekasse blev en garantsparekasse, hvor garanterne vælger et repræsentantskab, som vælger bestyrelsens medlemmer.

Den sammenlagte sparekasse fik hovedkontor på Store Torv, mens Landbosparekassens adresse i Adelgade den dag i dag stadig huser en ekspederende afdeling af Sparekassen Hobro.

1974-1975

Udvidelse i Østergade

I begyndelsen af 1970'erne var tiden inde til en væsentlig udvidelse af sparekassen.

Pladsen var blevet alt for trang.

Bag den oprindelige bygning på Store Torv, ned langs Østergade, blev der opført en moderne fløj, der bragte det samlede areal, sparekassen rådede over, op på 1500 kvadratmeter - heraf et ekspeditionslokale på 700 kvadratmeter.

Udvidelsen blev taget i brug i november 1974, men den officielle indvielse fandt først sted i foråret 1975.

Samtidig slog storken sig, symbolsk, ned i storkereden på sparekassens tag.

1987 Sparekassen rykker østpå Sparekassen havde nu afdelinger nord for Mariager Fjord, men besluttede så også at rykke østpå på sydsiden af fjorden.
 
Sparekassen Hobro etablerede sig i 1987 på Egepladsen i Mariager, hvor sparekassen stadig har til huse i en bygning, der tidligere har tjent som såvel elværk som brandstation.
 

1993

Nye afdelinger kommer til

I 1993 kom Himmerlandsbanken - den tidligere Banken for Hobro & Omegn - i vanskeligheder.

I første omgang lykkedes det at redde banken, da tre sparekasser - deriblandt Sparekassen Hobro - gik ind og købte bankens filialnet.

Sparekassen Hobro overtog afdelingerne i Terndrup og Hadsund og udvidede derved sit markedsområde. Også bankens filialer i Nørager og Klejtrup, hvor sparekassen havde filialer i forvejen, blev overtaget af sparekassen og lagt sammen med de eksisterende afdelinger.

2001

Aalborg

I 2001 åbner sparekassen en ny afdeling i Slotsgade i Aalborg.

2002

Viby

I 2002 etablerer sparekassen sin første afdeling i Aarhus-området, nemlig på Viby Torv, hvor sparekassen køber en hjørneejendom af Danske Bank.

2006

Aarhus City

I 2006 etablerer sparekassen sin anden afdeling i den jyske hovedstad, centralt i Frederiksgade tæt på Vadestedet.

2009

Gjerlev og Galten

I 2009 fusioneres "Den Lille Sparekasse" ind i Sparekassen Hobro.

"Den Lille Sparekasse" er i forvejen en fusion mellem Gjerlev-Enslev Sparekasse og Galten Sparekasse.

2010

Udvidelse
i Aalborg

I 2010 køber sparekassen Sparbanks afdeling i Aalborg. Den nye og den eksisterende afdeling i Aalborg flytter sammen på Sparbanks hidtidige adresse på Boulevarden i Aalborg.

2010

Indvielse af den store udbygning af hovedkontoret

I 2006 står det klart, at sparekassens hovedkontor igen må udvides.

De seneste - og kommende - års vækst i afdelingsnettet skaber behov for stærkere stabsafdelinger, og sparekassen har allerede 30 medarbejdere udstationeret i et "anneks" i en naboejendom.

I 2007 er planerne klar: Udvidelsen bliver på 2500 kvadratmeter plus en kælder på 500. Dermed bliver hovedkontoret mere end dobbelt så stort, som det var i forvejen.

Ved samme lejlighed renoveres fløjen, der blev bygget i 1970'erne, så den falder i ét med den nye fløj, indvendigt såvel som udvendigt.

Byggeriet står klar til indvielse med åbent hus 13. marts 2010.

Sparekassen har fået et nyt, moderne og funktionelt hus at operere i.

 
 

Læs historien bag Sparekassen Himmerland her

                 

Tak for din tilmelding

Du vil modtage en email, hvor du skal bekræfte tilmeldingen. Herefter vil du fremover modtage gode tilbud og seneste nyt fra Jutlander Bank.

×
Tak for din tilmelding

Du vil nu fremover modtage gode tilbud og seneste nyt fra Jutlander Bank.

×