Hvem er Connect Privat

Til dig, der bor et stykke fra os

Connect Privat er skabt til dig, der ikke bor i nærheden af en traditionel Jutlander Bank-afdeling, og som ønsker personlig service og rådgivning, kombineret med høj faglig kompetence.

De daglige forretninger klares via MobilBank eller NetBank, og når du skal have fat på os, er vi altid klar ved telefonen eller på mail. Hos os skal du ikke igennem et call-center - vi har alle direkte numre.

Vi kan mødes i bankens afdeling på Frederiksberg i København, efter nærmere aftale, når du har brug for at møde os ansigt til ansigt. Mødet kan også være hjemme hos dig - du bestemmer tidspunktet: Morgen, middag eller aften.

Personlig service og rådgivning

Connect Privat er beviset på, at vi kan være lidt mere nærværende og tættere på dig – selv om vi er langt fra hinanden rent geografisk.
Vi lægger vægt på at opbygge et personligt forhold til alle vores kunder, for kun når vi kender dig og dine ønsker, kan vi yde dig den rådgivning, du bør forvente. 

Høj faglig kompetence

Selv om økonomi ofte kan være kompliceret, lægger vi vægt på at gøre det komplicerede enkelt uden alt for mange papirer og forbehold. Det betyder, at du hurtigt får et overblik over din økonomi. Det betyder også, at ting hurtigt falder på plads – til gavn for dig.

Alle medarbejdere i Connect Privat er specialister og har kompetencerne til at rådgive private. Vi har også beslutningskompetencen, så du skal ikke vente lang tid på et svar.

Attraktive priser

Det er ikke et ultimativt mål for os at være billigst – men vi er altid konkurrencedygtige.

Vi prissætter vores ydelser efter, hvad vi finder rimeligt i forhold til den rådgivning, vi tilbyder dig.  

Ring eller send os en mail, og vi kontakter dig.

Når du har mødt os, vil du helt sikkert også finde vores priser særdeles rimelige…