Bolig

Prioritetslån

Med Jutlander Banks prioritetslån får du populært sagt en kassekredit i huset, med en tilknyttet opsparingskonto til samme rente. En fordel for dig, der både har lån og opsparing - så får du nemlig en lavere renteudgift.

De fleste boligejere har lånt penge til deres hus. De færreste har købt kontant.De fleste har også en opsparing ved siden af. Fx til uforudsete udgifter.

Det er klogt.


Normalt betaler du mere i rente på dit lån, end du får i rente på din opsparing.Det kan du lave om på med et Jutlander Prioritetslån.


Din fordel: Samme rente på lån og opsparing

Når du opretter et Jutlander Prioritetslån, får du to nye konti.

• En konto med lånet - dette er din gæld til banken med pant i huset.
   Renten på lånet afhænger af værdien af pantet.
   Jo mindre gæld der er i huset i forvejen, jo lavere rente betaler du.

• En opsparingskonto - hvor du får samme rente på din opsparing, som du betaler på lånet. 

Pengene fra Jutlander Prioritetslånet sættes ind på opsparingskontoen. Når du begynder at bruge pengene, betaler du kun rente af den forskel, der er mellem det beløb, du har sparet op, og det beløb, du skylder på lånet.Renten tilskrives kvartalsvis - både på lån og opsparing.

 

 

Jutlander Prioritetslån egner sig til dig, hvis du...

 

  • - har et mindre realkreditlån

    Den helt oplagte løsning for dig, der har et mindre realkreditlån - måske med en høj rente - som det ikke kan betale sig at omlægge
    til et andet realkreditlån.I stedet kan du indfri realkreditlånet med et Jutlander Prioritetslån og udnytte din opsparing til at nedbringe din nettorenteudgift.

  • - ønsker fleksibel finansiering

    Få for eksempel 60% som et almindeligt realkreditlån og 20% som Jutlander Prioritetslån.Det giver dig stor fleksibilitet, da du selv kan bestemme, om du vil nedbringe dit Prioritetslån ekstraordinært hurtigt. Samtidig kan du udnytte din lønindtægt og opsparing til at nedbringe gælden og dermed den løbende renteudgift.

  • - overvejer et nedsparingslån

    En typisk "seniorløsning". Du har et helt eller næsten gældfrit hus og ønsker at bruge noget af formuen i huset til at forsøde tilværelsen med.

  • - har store likviditetsudsving

    Hvis du har perioder med høje indtægter, kan du udnytte dette til at nedbringe din renteudgift, mens du fortsat har mulighed for at trække på din opsparing i de perioder, hvor din indtægt er lavere.

Du kan også vælge at bruge din opsparingskonto som lønkonto. Når din løn går ind på kontoen, får du automatisk den høje rente af din løn, indtil du bruger af den hen over måneden. Du kan også få Dankort/VISAdankort til kontoen. Og bruge den som NemKonto.