Ung

Flyt hjemmefra

Det kan være en større omvæltning at flytte hjemmefra: Det er den dag, hvor drømmen om selv at bestemme går i opfyldelse. Men med friheden kommer også et ansvar, og her kan du læse, hvad du skal have styr på, når du flytter hjemmefra.

  • Læg et budget

    Når du flytter hjemmefra, begynder du at betale for alt selv, hvilket hurtigt kan blive dyrt. Udover at betale husleje skal du også købe toiletpapir og strømper - og en biograftur med en stor cola og popcorn kan pludselig gøre et stort indhug i dit rådighedsbeløb. Det er altid rart at vide, hvad man har at gøre godt med til resten af måneden, og her kommer et budget ind i billedet:
    Du kan lægge et budget i NetBank, som giver dig et overblik over din indkomst og dine udgifter. På den måde ved du, hvor mange penge du har til fx mad, tøj og oplevelser,

    Vi vil gerne hjælpe dig med at skabe en sund privatøkonomi. Du kan derfor få en budgetkonto, hvor alle faste udgifter automatisk overføres fra din konto.
     

  • Boligstøtte

    Det er en god idé at undersøge, om du kan få boligstøtte, da det giver dig et økonomisk bidrag til din månedlige udgift til huslejen. Du kan kontakte Connect Ung, hvis du skal have hjælp til at finde ud af, om du er berettiget boligstøtte, og se, hvor meget du kan opnå.
     

  • Opsparing eller lån?

    Allerede før du flytter hjemmefra er det en god ide at begynde at spare op, så du har råd til indskud, møbler og uforudsete udgifter såsom fødselsdagsgaver eller festivaller, som du bare MÅ med til sammen med alle vennerne.
    Hvis du er nødt til at låne penge, skal du være opmærksom på, at den lette løsning ikke altid er den billigste løsning. Din rådgiver kan altid hjælpe dig med at finde den bedste løsning for dig.
     

  • Er du forsikret?

    Hvem betaler, hvis du vælter en kop kaffe ud over din venindes computer, eller hvis du brækker et ben på en skiferie? Det er både vigtigt at være forsikret, hvis du selv kommer ud for en skade, og hvis du er skyld i, at andre kommer ud for en skade. Dit forsikringsbehov afhænger af, hvem du er, og hvordan du lever. Derfor skal din forsikring skræddersys efter dine behov.