Apple Pay

Apple Pay - sådan kommer du i gang

Betal nemt og sikkert med Apple Pay. 

Nu kan du gå på shopping og lade pungen blive hjemme. Med Apple Pay kan du betale alle de steder, hvor du kan betale med kontaktløs betaling. Det gælder både i Danmark og udlandet.

Kig efter dette icon, når du skal betale

Du kan tilmelde dit Visa Dankort, Mastercard Debit og Mastercard Kredit til betaling med Apple Pay.

Dine kortoplysninger er beskyttede, da de hverken bliver gemt på din enhed eller delt med forhandleren, når du betaler.

 

Sådan kommer du i gang

For at bruge Apple Pay skal du være kunde i Jutlander Bank og have enten et Visa Dankort, Mastercard Debit eller Mastercard Kredit. Derudover skal du have et Apple Watch eller en iPhone 6 eller nyere. Din iPhone skal samtidig have den seneste iOS-opdatering.

Der er to måder, du kan tilmelde dine kort til Apple Pay. Enten via Jutlander Banks mobilbank eller via appen Wallet, som ligger på din iPhone.

Den nemmeste måde er, at tilføje kortene via bankens app (så slipper du for at indtaste ekstra verifikationskoder).