Fra NemID til MitID

Videoguide: Sådan får du MitID

Når det er din tur til at få MitID, skal du igennem en række trin, som du kan blive klogere på her.

Du får automatisk besked i net- og mobilbank, når det er din tur til at få MitID, men du kan med fordel forberede dig, så det går så nemt som muligt.

Her finder du to videoer, der guider dig igennem processen – afhængigt af om du ønsker at bruge MitID som app eller at få¨vist dine koder med MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser.

Til dig, der gerne vil bruge MitID som app

MitID er først og fremmest en app til smartphone og tablet. Se her, hvordan du kommer i gang. 

Varighed: 03.54

Til dig, der gerne vil bruge MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser

Hvis ikke du har mulighed for at bruge MitID appen, findes MitID også som kodeviser og kodeoplæser. Se her, hvordan du får det. 

Varighed: 03.20

4 gode råd til at få MitID

Når du skal have MitID, kan du med fordel følge disse gode råd:

1. Det er vigtigt, at du sætter god tid af til at få MitID.

2. Du kan finde gode råd og guides på MitID.dk eller i din lokale Borgerservice.

3. Det kan være en hjælp, hvis du på forhånd har valgt dit bruger-ID og taget stilling til, om du ønsker MitID app, -kodeviser eller -kodeoplæser.

4. Henvend dig til MitID support, hvis du har brug for hjælp til at få eller bruge MitID.