Ny netbank på vej

Velkommen i vores moderniserede netbank og mobilbank

Samtlige funktioner vil først være på plads senere på året - men allerede nu vil vi gerne invitere nysgerrige kunder indenfor i vores nye netbank privat og mobilbank.

I den nye, moderniserede netbank logger du ind enten som privatkunde eller som erhvervskunde.

Netbanken til privatkunder er klar til, at du kan logge ind og gå på opdagelse. Prøv det. Den er flot!

Netbanken til erhvervskunder er endnu ikke moden til at blive frigivet. Her mangler fx lige nu styring af betalingstilladelser - også kendt som prokura. Det skal være på plads, inden vi inviterer gæster indenfor senere på året :-)

Klik på et af billederne herunder for at læse mere om nyhederne i netbank privat eller netbank erhverv.

 

 

 


Du kan også logge direkte ind i netbank privat ved at bruge linket lige til højre herfor.

Bemærk: Du kan godt være logget ind i begge versioner af netbanken samtidig i to forskellige vinduer.

Også ny app til mobilbank

Parallelt med udviklingen af den nye netbank har vi også moderniseret vores mobilbank.

Også den er klar til, at vi nu inviterer vores kunder indenfor.

Enkelte funktioner er endnu ikke implementeret, og vi har ikke tidligere slået på tromme for den. Men nogle af vores kunder har selv opdaget, at app'en ligger klar på App Store - og de roser den nye mobilbank til skyerne.

Den kan du også gå på opdagelse i allerede nu, hvis du henter vores nye app.

Sådan præsenterer den nye mobilbank-app sig i App Store.

Heller ikke i mobilbanken er alle funktioner lige nu på plads. Men de fleste funktioner, som "almindelige" privatkunder har brug for i dagligdagen, er på plads og fungerer.

Du kan i øvrigt have både den nuværende og den nye app installeret på din smartphone. Så skulle en funktion, du vil bruge, mangle i den nye app, åbner du blot den "gamle".